Sandavágur ligger på sydsiden af Vágar.

Kirken i Sandavágur er særpræget af udseende og er fra 1917.
I den store kirke midt i bygden står en runesten hvis påskrift fortæller at nordmanden Torkil Onandarson fra Rogaland var den første der byggede på dette sted. Stenen menes at være fra 1200-tallet. Der er ved udgravning fundet fundamenter der viser at der har været en boplads her i middelalderen.

Sandavágur betyder ’strandbugten’ og der er da også en strand i bunden af bugten.Øst for Sandavágur står der en fritstående klippe der kaldes ’Trøllkonufingur’.
Denne er efter sigende kun besteget en gang. Det var da Kong Frederik 8. var på besøg i 1844. Da kravlede en mand op på klippen og vinkede til kongen der sejlede forbi nedenfor. Da manden kom ned opdagede han at han havde glemt sin ene vante på toppen. På vej op igen styrtede han ned og døde.

Et sagn fortæller at der ved Fjallavatn boede to troldkvinder. Den ene, der var temmelig lam, havde lagt sin røde kappe på en sten i solskinnet. En mand fra Sandavágur kom ridende forbi, snuppede kappen og red sin vej i fuld galop. Den lamme kvinde råbte om hjælp og den anden troldkvinde satte efter tyven. Hun indhentede manden på hesten og fik fat i kappen. Kappen gik i stykker og manden red videre med den ene ærme. Man kunne nu se kirken i Miðvágur og troldkvinden havde ikke længere nogen magt og måtte vende om. Men ærmet, som manden fik fat i, var så stor, at den blev skåret i fire dele og brugt til alterklæde i øens fire kirker.