Faroeislands.dk Alle Færøernes bygder.

Elduvík

  

Akrar
Ánir
Argir
Árnafjørður
Bøur
Dalur
Depil
Eiði
Elduvík
Fámjin
Froðba Fuglafjørður Funningsfjørður
Funningur
Gásadalur
Gjógv
Glyvrar
Gøta
Gøtueiði
Gøtugjógv
Haldarsvík
Haraldssund
Hattarvík
Hellur

Hestur
Hósvík
Hov
Hoyvík
Húsar
Húsavík
Hvalba
Hvalvík
Hvannasund
Hvítanes
Innan Glyvur
Kaldbak
Kaldbaksbotnur
Kirkja
Kirkjubøur
Klaksvík
Kolbanargjógv
Kollafjørður
Koltur
Kunoy
Kvívík
Lambareiði
Lambi

Langasandur
Leirvik
Leynar
Ljósá
Lopra
Miðvágur
Mikladalur
Morskranes
Múli
Mykines
Nes, Eysturoy
Nes, Vágur
Nesvík
Nólsoy
Norðdepil
Norðoyri
Norðadalur
Norðskáli
Norðtoftir
Oyndarfjørður
Oyrarbakki
Oyrareingir

Oyri
Porkeri
Rituvík
Runavík
Saksun
Saltangará
Saltnes
Sandavágur
Sandur
Sandvík
Selatrað
Signabøur
Skálafjørður
Skálavík
Skáli
Skarvanes
Skipanes
Skopun
Skúvoy
Skælingur
Stóra Dimun
Strendur
Streymnes

Stykkið
Sumba
Sund
Svínáir
Svínoy
Syðradalur, K.
Syðradalur, S.
Syðrugøta
Søldarfjørður
Sørvágur
Tjørnuvík
Toftir
Tórshavn
Trongisvágur
Trøllanes
Tvøroyri
Vágur
Vatnsoyrar
Velbastaður
Vestmanna
Viðareiði
Víkarbyrgi
Æðuvík
Øravik
 
Stedets navn: Elduvík Gl. dansk navn: Eldevig Hold cursor over billede for at se billedtekst
Indbyggere: 30 (01.01.06) Kommune: Elduvíkar (liste over kommuner)  
Postnummer: FO 478 Fodboldklub: -  
Placering: N62°16'57 W6°54'35 Roklub: -  
         

Elduvík er en hyggelig og smukt beliggende lille bygd på Eysturoy's østkyst.

Bygden er delt i to. En på hver side af en lille bæk.
Kirken i Elduvík er fra 1952.

Sagnet om Marmennil og Anfinnur der var bonde i Elduvík er nogenlunde således:
Man siger at der på havets bund bor et bæst der kaldes Marmennil. Han ligner mennesket, men er en del mindre og har lange fingre. Marmennil generer firskerne ved at bide maddingen af deres kroge og sætte krogene fast i bunden så snøren knækker. Han gør dette så hurtigt at han ikke selv sidder fast på krogen.
En gang gik det dog galt. Marmennilin ville sætte Anfinnurs krog fast i bunden, men pludselig sad krogen fast i hans hånd og han blev hevet op i båden. Mændene i båden gjorde korsets tegn på ham og tog bæstet med hjem.
Når mændene herefter tog ud at fiske havde de Marmennilin med. De måtte altid huske at gøre korsets tegn når han var ombord. Hvis de sejlede over et sted hvor der var fisk begyndte Marmennil straks at grine og lege i båden. Smed de så snøren ud var de sikre på at få fisk.
Arnfinn havde Marmennilin i lang tid. Men en dag de satte båden i vandet var der så kraftig brænding at de glemte korsets tegn. Så snart båden var kommet ud på havet smuttede Marmellin overbord og de så ham ikke igen.

 
         
Kildefortegnelse