Vágur er den næststørste by på Suðuroy. Den ligger sydligt på østkysten i bunden af sin egen fjord Vágsfjørður.
Byen har en filetfabrik, en moderne fiskeflåde og også et skibsværft.

I bunden af fjorden er der en lille strand. Fra stranden til modsatte side af øen er der kun 4-5 km. I dette område er der en smuk sø og et idrætsanlæg bestående af en fodboldbane og en idrætshal.
Selve vestsiden kaldes VágsEiði og er et utrolig smukt område med en flot udsigt til hav, høje bjerge og en forrevet vestkyst.
I starten af 1900-tallet havde man en tovbane til søsætning og landing af både ved VágsEiði. Dette muliggjorde fiskeri fra vestsiden af Vágur hvor der fra naturens hånd er vanskelige landingsforhold.

Vágur og Tvøroyri skiftes til at holde en årlig byfest kaldet Jóansøka. Byfesten er en slags mini-Ólavsøka. Den holdes i slutningen af Juni.

Den nuværende betonkirke i Vágur blev indviet i 1939.
Den allerførste kirke i Vágur siges at være kommet drivende fra Norge hvor den var blevet kastet i havet som en offergave.
En kirke fra 1862 der stod i Vágur blev flyttet til Hov i 1942.

Den færøske nationalhelt Nólsoyar Páll byggede sit skib ’Royndin Frída’ i Vágur i 1804. Der var faktisk tale om en genopbygning af et gammelt engelsk vrag. Der er rejst et mindesmærke over begivenheden på stedet.

I 1860 grundlagde Jacob Dahl sit firma der drev handel og fiskeri. Firmaet udviklede sig til et af færøernes største.

Færøernes første vandkraftværk blev opført i Vágur i 1921. Hovedformålet var at gøre det muligt at tørre fisk også om vinteren.
I dag suppleres dette af et moderne dieseldrevet elværk på sydsiden af fjorden.

I 1967 rystedes Vágur af en række små jordskælv. Befolkningen blev så forskrækket at folk i hundredevis flygtede til Tórshavn.