Oyndarfjørður er en
hyggelig bygd på Eysturoy's østkyst.
En å gennemskærer bygden fra øverst til nederst.
Helt nede ved stranden er der en bro over åen. Over broen ligger den
lille kirke fra 1838 og nedenfor ligger stranden og bådehusene der
kaldes ’neyst’ på færøsk.
I Oyndarfjørður er der en lille camping-plads og et vandrerhjem samt
muligheder for fjeldvandring og fiskeri.
Ud over selve bygden er også ’Rinkusteinarnir’ værd at se.
’Rinkusteinar’ er to store klipper der stikker op af vandet et par
meter ude. De står ustandseligt og rokker lidt frem og tilbage. For
at man ikke skal være i tvivl om at de virkelig bevæger sig har man
bundet et tov fast i en af klipperne så man kan mærke det.
Et sagn fortæller at stenene var to vikingeskibe der var på togt. De
havde hærget Fuglafjørður og var nu på vej til Oyndarfjørður. Her
var der en kælling der tryllede dem om til sten og hun bestemte at
de for evigt skulle stå der og ’rokke’.
Disse smilende
sten blev fundet i fjeldet over Oyndarfjørður i foråret 2004. Ingen
vidste hvem der havde lavet dem og hvornår.
Senere blev mysteriet løst af en ældre dame der kunne fortælle at
hendes nevø lavede dem i 1980'erne.
|