Haraldssund ligger på østsiden af Kunoy og har forbindelse til bygden Kunoy på vestsiden af øen gennem en tunnel og til Borðoy (Klaksvík) via en dæmning.
Både tunnel og dæmning blev bygget i sidst i 1980’erne.
2 kilometer syd for bygden er der en ruin der siges at stamme fra en hollandsk koloni.
Nord for Haraldssund ligger en forladt by kaldet Skard. Alle mænd i bygden omkom ved et forlis i 1913 hvorefter kvinder og børn flyttede fra bygden.
I 1705 blev en kongsbonde i Haraldssund fradømt sin gård fordi han havde købt for to par sokker tobak på et hollandsk skib. Det var et brud på monopolhandelen hed det. |