Kirkjubøur er den sydligste bygd på Streymoy.
Den ligger på vestsiden af øen med udsigt til Hestur.
Bygden var en vigtig by i middelalderen, da den var bispesæde og dermed øernes åndelige centrum. På det tidspunkt mener man at byen havde omkring 50 huse. De fleste af disse blev skyllet væk af en storm der rasede engang i 1500-tallet.

Kirkerne i Kirkjubø er en vigtig kulturel arv på Færøerne.

Ruinen Magnus Katedralen, der normalt kaldes ’Múrurin’, Muren, blev bygget omkring år 1300. Om den aldrig blev færdig eller bare er faldet fra hinanden i tidens løb er ikke helt vist. I dag står der i hvert fald kun den 1½ m tykke ydermur tilbage. Se også Kalbaksbotnur.

Ólavskirkjan (den hvidkalkede) er ældre. Den er fra det 12. århundrede og er dermed den eneste endnu benyttede middelalderkirke på øerne. ’Kirkjubø-stolene’, der er smukt udskårne, kommer fra denne kirke. De opbevares nu i museet ’Forminnisavnid’ i Tórshavn.

Omkring 100 meter fra de andre kirker, nede ved vandet,  kan man se rester af en tredje kirke. Denne menes dog at være yngre en Sognekirken.

I Kirkjubøur findes også Kongsgardurin. Det er en samling smukke gamle bygninger der skal være bygget af tømmer der kom drivende fra Norge. ’Roykstovan’ er 900 år gammel.

I 1151 fødtes en lille dreng der senere skulle blive Kong Sverre af Norge. Et sagn fortæller at han blev født i en hule over Kirkjubø.

Mere om Kirkjubø: www.patursson.com