Trøllanes er den nordligste af Kalsoys
fire bygder.
Den fik først vejforbindelse i 1986 via en tunnel til Mikladalur og lå før det isoleret da den var vanskeligt tilgængelig både fra land og fra havet.
Fra bygden kan man gå ud til den nordlige spids af Kalsoy. Her ligger der et fyr og herfra har man en enestående udsigt til alle de nordlige forbjerge.
Et sagn fortæller at Trøllanes hedder således fordi bygden hvert år til Helligtrekonger (6. Januar) blev invaderet af trolde. Det var så galt, at indbyggerne tog til Mikladalur mens det stod på.
En gang blev en gammel kone tilbage i bygden for hun var for svag til at kunne klare turen til Mikladalur. Hun gemte sig under et bord mod aftenen da troldene kom væltende. De begyndte straks at synge og danse og larme og konen blev til sidst så bange at hun udbrød ’Jesus se nåde i mig’. Da troldene hørte navnet ’Jesus’, som de jo hader, blev de forskrækkede og løb skrigende deres vej.
Siden har man ikke set trolde i Trøllanes. |
|