Mikladalur er den største af de fire bygder på Kallsoy.
Tunnelen mellem Mikladalur og Trøllanes er 2248 meter lang og blev åbnet i 1985.
Stenkirken i bygden er fra 1856 og der findes også en gammel skvætmølle, der er værd at se. Dette er en vandmølle der kun behøver ringe mængder vand for at fungere. Disse blev brugt til at male korn på og fandtes i alle bygder.

Ifølge et sagn blev der i Mikladalur udkæmpet et slag mellem færinger, kong Sverris søn, og nordmænd der ville indkræve skat på øen. Dette skal være sket i starten af det 13. århundrede.

Páll Fangi kom fra Mikladalur. Han blev beskyldt for at have dræbt sin far i 1657 og blev dømt til straffearbejde på Bremerholm i København. Han flygtede 3 gange (på Færøerne) og levede et helt år i fjeldet på Kalsoy. Da han prøvede at ro til Norge førte uvejret ham tilbage til øerne og han blev fanget af sysselmanden for Nordoyar der huggede en grindekrog i ryggen på ham.

Sagnet om Kópakonan, Sælkvinden, udspiller sig ved Mikladalur.
Man siger at sæler er mennesker der har taget sit eget liv i havet. Man siger også at disse mennesker én gang om året kommer op af vandet, smider sælhuden og fester som mennesker på stranden. Dette sker når solen går ned på Helligtrekonger (6.januar).
En dreng fra Mikladalur lagde sig sådan en aften på lur ved en hule nede ved vandet hvor man sagde at sælerne kom op. Da solen gik ned kom der rigtigt nok masser af sæler op af vandet. De smed deres huder og blev til mennesker. Iblandt dem var der en pige så smuk at drengen fra Mikladalur besluttede at hende måtte han have.
Han sneg sig over til huderne, mens sælmenneskene festede og dansede, og tog den med til sit skjulested.
Før solen stod op igen iførte sælmenneskene sig sine huder og sprang tilbage i havet. Den smukke pige kunne ikke finde sin hud og ledte fortvivlet efter den. Drengen kom frem fra sit skjul og selv om pigen tryglede om at få sin hud nægtede han og hun måtte følge ham til hans hus. Her boede de så som mand og kone og fik også børn. En gang hvor manden tog ud på havet for at fiske glemte han at låse sælhuden nede i en kiste. Da forsvandt sælkvinden i havet med sin hud.

Sagnet ender med at Sælkvinden kommer tilbage som en rasende trold fordi mænd fra Mikladalur, under en sæljagt, har dræbt hendes sæl-mand og -børn. Hun
lægger da en forbandelse over dem, der gør at mænd fra Mikladalur skal forlise på havet og falde ned fra bjergene indtil så mange er døde, at de hvis de tog
hinanden i hånden ville kunne danne en kæde rundt om Kallsoy.