Hvalba ligger nordligt på Suðuroy i bunden af en dyb fjord, Hvalbiarfjørður, der næsten skærer øen i to.
Bygdens indbyggere lever hovedsageligt af fiskeri og landbrug.
Hvalba er forbundet til sine nabobygder med to tunneler. Sydpå går der en 1400 m lang tunnel til Trongisvágur/Tvøroyri og nordpå går en 1500 m lang tunnel til Sandvík.
Hvalba ligger spredt rundt i fjordbunden hvor der findes store opdyrkede arealer der grænser ned til en fin sandstrand.
I bjergene oppe ved den sydlige tunnels munding har man siden 1770’erne hugget brunkul i dybe, men ubehageligt lave tunneller. Brunkul var en vigtig energikilde på Færøerne indtil slutningen af 2. verdenskrig. Nogle få mænd hugger stadig kul deroppe for at holde traditionen i ave. De er sikret en mindsteløn af det offentlige.
Hvalba ligger på østsiden af øen, men så dybt inde at der er kort vej til vestsiden af øen. På vestsiden er der lavet en anløbsplads hvor man kan lægge til med båd. Således har det været muligt at fiske på begge sider af øen fra Hvalba alt efter hvordan vejr og vind passede.
Der er smukt i Hvalba og på vestsiden er der en skøn udsigt der bestemt også er værd at tage med.
Hvalba blev, som mange andre bygder på Suðuroy, hærget af sørøvere i det 17. århundrede.
I 1629 hærgede tre nordafrikanske sørøverskibe bygden. På vej ud af fjorden igen forliste 2 af skibene da de ramte klippeskærene og blev knust af brændingen. Det siges at over 300 lig skyllede i land.
Nede ved vandet er der et sted der kaldes ’Turkargravir’ hvor ligene skal være begravet. 30 kvinder og børn blev bortført for at blive solgt som slaver i Nordafrika.
På Færøerne prøvede man at samle penge sammen så man kunne købe dem fri, men det lykkedes ikke og de kom aldrig tilbage. |
|
