Lopra ligger i bunden af fjorden Lopransfjørður der munder ud i Vágsfjørður på Suðuroy.
Lopra blev grundlagt i 1834.
Den lille bygd er bygget op omkring en nu nedlagt hvalstation. Fangsten af store hvaler havde stor økonomisk betydning i første halvdel af 1900-tallet. Hvalerne blev harpuneret i farvandet rundt om Færøerne og blev derefter slæbt ind til hvalstationerne bla. i Lopra.
Da antallet af de store hvaler efterhånden faldt stoppede denne industri og stationen i Lopra lukkede, som en af de sidste, i 1953.
I dag er der fiskeindustri på havnen i Lopra i stedet.
I starten af 1980-erne borede man efter olie ved Lopra. Man kom godt 2000 meter ned. Man fandt gas, men ingen olie. I 1996 blev der boret 3500 meter ned. Man fandt stadig ingen olie, men resultaterne fra boringen har værdi i forbindelse med olieeftersøgningen til havs.
Fra vejen over Lopra kan man gå en let tur til vestsiden af øen og hvor der er enormt smukt på toppen af de lodrette forbjerg og et rigt fugleliv kan betragtes på kort afstand.
|
|